Bogrejse ned i Roms underverden

Den norske forfatter Simen Ekerns bog om Rom er netop udkommet på dansk.

Norske Simen Ekern går i sin bog bag om Roms antikke facader og ned i byens dunkle underverden blandt homoseksuelle Vatikan-præster, politiske højre- og venstreekstremister og urbant morads. Bogen udkom på dansk i marts.

For nogle uger siden stod den norske forfatter og journalist Simen Ekern midt i den fanejublende folkemængde på Piazza del Popolo i Rom under Berlusconis højreparti PDLs demonstration. Da den italienske nationalsang ”Fratelli d’Italia” var klinget ud, udspandt der sig et særligt optrin ved siden af ham.
”En ældre kvinde strakte armen ud i den romerske hilsen, som Mussolini gjorde kendt i Italien. Hendes veninde spurgte: ‘Men hvorfor gjorde du det’, og hun svarede meget overbevisende: ’Det må til. Nogle gange må man gøre det’.”
Episoden bekræftede Ekern i, at de spændinger, der opstod mellem højre- og venstrefløjen i Italien under Anden Verdenskrig, stadig ulmer i landet i dag.
Uoverensstemmelserne er et af de emner, han stiller skarpt på i sit store nutidsportræt af Italiens hovedstad i bogen ”Roma. Nye fascister, røde terrorister og drømmen om det søde liv.” Bogen vandt den fornemme Brage-pris i Norge, da den udkom dér i 2011; i sidste måned kom en dansk udgave på gaden.
”Jeg fik en klar følelse af, at fascisttiden fortsat er en del af det politiske spil blandt italienerne. Berlusconi inddrog jo også Mussolini i den netop overståede valgkamp. Nogle mener, at den lille bemærkning, som Berlusconi fyrede af om eks-diktatoren, signalerede, at denne del af Italiens historie er blevet fortrængt og fortjener en bedre behandling. Man ser også i de italienske aviser, at der stadig kører kampe mellem højre- og venstrefløjen for og imod Mussolini. Det er jo helt absurd,” påpeger Ekern.

Præster og prostituerede
Jeg møder den 38-årige forfatter en stille formiddag på et af hans yndlingssteder, Bar del Fico tæt på Piazza Navona. Han er en af Norges mest erfarne Italiens-skribenter, har selv boet i Rom en årrække og er tilmed gift med en italiensk kvinde. Behovet for og nysgerrigheden efter at trænge om bag den evige stads smukke facader drev ham dybt ned i den romerske underverden. Gennem interviews, sladderhistorier, øjenobservationer og omfattende research lykkedes det Ekern at komme tæt på bl.a. en tidligere topmodel og bøsse, der fortæller saftige sager om Vatikanets pæne præster og parlamentets noble medlemmer, der alle har deres natlige gang blandt byens mange transseksuelle prostituerede.
Ekern opruller i sin bog også de to spektakulære mord i Rom i 70’erne på digteren og filmmanden Pier Paolo Pasolini og ministerpræsidenten Aldo Moro.
”Jeg ville skrive en bog inden for et begrænset område, og jeg kunne lide tanken om at gøre det helt konkret ved at tænke, at alt det, der sker i bogen, skal finde sted inden for Roms bymure. Samtidig savnede jeg selv et aktuelt portræt af Rom, der ikke rummer hele den historiske udfoldelse.
Min tanke var at vise, hvordan fortiden præger den dagsaktuelle politiske debat. Når man læser de italienske aviser i dag, kører der stadig nye diskussioner om mordene på Aldo Moro, Pier Paolo Pasolini og om de Røde Brigader. Efterkrigstiden har helt åbenlyst været meget vanskelig for Italien,” forklarer Ekern.

Opgør med det søde liv
Samtidig var bogen et forsøg på at give skandinaviske læsere et mere detaljeret billede af den storby, de fleste elsker at valfarte til – men som få forstår indefra.
”For mange af os nordboere er Italien ensbetydende med Berlusconis sidste joke. Samtidig dyrker vi i Norden myten om det søde liv i Rom – stedet, hvor man drikker god vin og spiser pizza. Men byen har så meget mere at tilbyde, og de ideologiske og historiske diskussioner overser man ofte. Vi oplever bare, at Berlusconi og komikeren Beppe Grillo opfører sig som cirkusklovne. Vil man forstå magtspillene i Vatikanet og i det politiske system, må man trænge dybere ned. Rom er ikke bare eksotisk. Her kører stærke politiske spil – på linje med dem i Bruxelles og mange andre steder i verden.”

Paralleller til gladiatorerne
Simen Ekern ser selv tydelige paralleller mellem den romerske storhedstid i antikken og kampene i efterkrigsårene.
”Der var jo masser af unge mænd, som døde i Rom under gadekampene i 1970’erne. Det var en meget voldsom tid. Højrefløjsbevægelsen bruger stadig de historier som en måde at kæmpe mod kommunisterne på. Man kan sige, at fascismen og de romerske symboler med blodige gladiatorkampe smeltede sammen. Selv om romerne er stolte af traditionerne og ser sig selv som en civilisationshovedstad, slås man hele tiden om fortiden i Rom.”

Taler og spiser fra leveren
Tilmed mærker forfatteren en paradoksal dobbelthed i den italienske hovedstad.
”Storhistorisk er man stolt – Rom er jo verdens vigtigste by. Samtidig er den lidt provinsiel. Man holder fast i traditionerne og lader fornyelsen ske andre steder. I Rom har man både det store og det landsbyagtige på én gang. Folk siger deres meninger direkte på gadeplan, og imens foregår der en masse skjulte ting, man ikke ser og ikke forstår. På en måde er Rom en meget menneskelig storby,” siger Ekern og illustrerer sin pointe ved at sammenligne med det romerske køkken.
”Den romerske mad er fra gammel tradition vældig, vældig fattig. Den rummer mange indvolde – modsat i Toscana, hvor man får den fine filet. Her er i Rom taler man fra leveren – og så spiser man den efterfølgende,” griner han.

Krav om ny politik tages alvorligt
I bogen kredser Ekern netop om Roms tradition versus forandring. Han ser det kaotiske parlamentsvalg i februar i år som et tydeligt tegn på, at der lige nu sker forandringer i Italien.
”Beppe Grillo forsøger jo med sin Femstjernede Bevægelse at gøre oprør mod de lukkede traditioner. Han mener, at tiden er moden til noget mere transparent. At landet skal væk fra nepotisme og politisk korruption. De seneste måneders udvikling viser, at de, der fremover skal styre Italien, er nødt til at tage kravet fra vælgerne om en ny type politik, alvorligt,” vurderer forfatteren, der selv er optimistisk, når det gælder Roms og hele Italiens fremtid.
”Det kan selvfølgelig hænde, at højre- og venstrefløjen ender med at danne en stor koalitionsregering og at alt kommer til at ligne det, der var før. Men jeg tror, at de gode sider af Grillos bevægelse kan føre landet videre. Han får formentligt ikke det suveræne stemmeflertal, han drømmer om ved et kommende valg – det tror jeg, er godt, eftersom bevægelsen også rummer autoritære træk. Men nogle af de tanker, Den Femstjernede Bevægelse har bibragt befolkningen, kan godt gå hen og ændre italiensk politik til det bedre.”

Blå bog – Simen Ekern

  • Født i Norge i 1975
  • Uddannet journalist og idéhistoriker
  • Har skrevet for den norske avis Dagbladet siden slutningen af 90′erne og arbejder i dag tilmed for tv-kanalen TV2 og ugeavisen Morgenbladet.
  • Bor i Bruxelles
  • Udgav i 2006 bogen Berlusconis Italia
  • Udgav i 2011 bogen Roma. Nye fascister, røde terrorister og drømmen om det søde liv
  • Betragtes som en af Norges største Italiens-kendere

(Pub. den 17. april 2013.)

This entry was posted in Ord på Italien and tagged , , , , . Bookmark the permalink.

Comments are closed.