De syv selvafviklingsteser – klumme i Jyllands-Posten

Onsdag den 1. oktober 2014.

I dag udkommer psykologiprofessor Svend Brinkmanns meget omdiskuterede bog ”Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvang”. Modigt afmonterer Brinkmann i bogen den brodne selvhjælpsindustri, som mange danskere har gjort til deres religion.
Professoren beder os om at skippe vores konstante stræben mod en bedre tilværelse. (mere…)

Posted in Debatartikler | Leave a comment

Anstændig afsked – klumme i Jyllands-Posten

Tirsdag den 29. juli 2014.

Sommerferien er for mange par den ultimative test. Når hverdagsræset med job, familieforpligtelser og individuelle fritidsinteresser bliver afløst af intenst samvær på stranden, i storbyen eller sommerhuset, står det klart, om kærligheden kan bære, eller om den allerede er bristet. I parforholdet er der intet sikkerhedsnet, når hed tiltrækning bliver til hård afvisning. Vi burde tale os til fornuftige opbrudsløsninger, men sårer tit hinanden meget voldsomt, når vi går hver til sit.

Op mod halvdelen af alle indgåede ægteskaber går i stykker herhjemme. De grimme skilsmisser trækker veksler – ikke bare på sjælene, men også på samfundet. Når vi ligger søvnløse i sengen om natten og hænger grådlabile på arbejdspladsen med knuste hjerter og smadret selvtillid, performer vi dårligere; det siger sig selv. (mere…)

Posted in Debatartikler | Leave a comment

Kulturelle dovne vanedyr – debatindlæg i JP

Mandag den 14. april 2014.

Danske kulturbrugere er for indskrænkede – vi skal turde åbne os for de nye kunstindslag på scenerne. 

Historien om den danske forfatter Dorthe Nors, hvis novellesamling “Kantslag” fik en afmålt publikumsvelkomst herhjemme – for senere at bjergtage de amerikanske læsere – har trukket overskrifter i kulturmedierne. Isoleret set er sagen næppe exceptionel: Noveller er en småtsælgende gren på det danske litteraturtræ, modsat i USA, hvor læseheste pr. tradition sluger de korte, spiddende fortællinger med glubende appetit.

(mere…)

Posted in Debatartikler | Leave a comment

Gør EU-stoffet forståeligt – JP-debatindlæg

Torsdag den 3. april 2014.

Jeg skriver dagens klumme – med afsæt i konferencen “Danmark i et Europa under forandring”, som Det Udenrigspolitiske Selskab holdt mandag den 31. april på Københavns Universitet. 

I tiden op til EU-parlamentsvalget har medier, politikere og organisationer et ekstra stort ansvar for at formidle de komplicerede EU-budskaber på klare måder, vi som borgere kan forstå og forholde os til. Vi har brug for at være rustede optimalt med viden og indsigt, når vi skal sætte vores kryds den 25. maj. (mere…)

Posted in Debatartikler | Leave a comment

Det store medieslagsmål – debatindlæg i JP

Torsdag den 27. marts 2014.

Læs min JP-klumme som optakt til medieaftale-forhandlingerne, der snart finder sted. Hvor stor en del af danske medier skal staten eje fremadrettet, lød spørgsmålet fra private medie-aktører ved en aktuel høring.

DR’s licensfinansierede magt truer med at kvæle de private udbydere på mediemarkedet. Med knap 4 mia. årlige statskroner i ryggen tromler mastodonten frem på alle platforme. For den tvungne licens kan vi frit tage for os af retterne på DR’s menukort. De private medier må derimod selv kradse pengene ind fra deres kunder. De føler sig mast i den ulige konkurrence.
Fronterne mellem de statslige og de private aktører er således trukket skarpt op forud for de medieforhandlinger, der skal resultere i en ny politisk aftale om DR’s og de regionale TV 2-stationers arbejdsvilkår og økonomi fra 2015. Det mærkede man ved en høring i København arrangeret af Dansk Journalistforbund. (mere…)

Posted in Debatartikler | Leave a comment

Utak er solomødrenes løn (debat-indlæg)

Torsdag den 20. februar 2014.

Min klumme i dagens JP er en opsang til mændene om at tage medansvar for, at det dalende fødselstal bringes tilbage i balance herhjemme.
Klummen er online her – men kun for JP-abonnenter.
Derfor er den også indkopieret nedenfor. Læs! 

Samfundet skriger på spædbørn – vi producerer alt for få arvinger herhjemme. Ifølge Danmarks Statistik nåede antallet af nyfødte i 2013 det laveste niveau i 27 år. Vi har al mulig grund til at græde på ukontrolleret babymanér; fødselstallet i frit fald forårsager, at vi fremover vil mangle hænder til at opretholde det nuværende velfærdsniveau.

Helt forudsigeligt fik offentliggørelsen af de vigende fødselstal i sidste uge politikerne til at slå ring om mikrofonerne. Regeringen aflyste sidste år den lovede øremærkede barselsorlov til mænd. Den ordning ville ellers have gjort far og mor mere ligestillede økonomisk – og derved have gjort det mere attraktivt for kvinder at få børn, erkendte flere politikere. (mere…)

Posted in Debatartikler | Leave a comment

Drop musikmobning (debatindlæg)

DR SymfoniOrkestret spillede sprudlende Nielsen ved P2 Prisen 2014. I folkeskolerne mobbes børn, der spiller klassisk.

Fejringen af ”P2 Prisen” er en af klassisk musiklivs mest glamourøse begivenheder – aftenen, hvor det forgangne års bedste cd-udgivelser og største kunstnere bliver hyldet i Koncerthuset. I år fandt prisuddelingen sted første fredag i februar. I aftenens løb faldt især én bemærkning som bitter malurt i et boblende champagnebæger. Det var, da vinderkandidaten til prisen ”Årets Ildsjæl 2014” blev præsenteret. (mere…)

Posted in Debatartikler | Leave a comment

Operainstruktører uden sans for dans

Verden er vild med dans; der bliver vrikket hofter, svinget ben og kastet forførende blikke i takt til musikken i den helt store skala – i virkelighedens, og især inden for kunstens verden. 

Et aktuelt indspark, hvor dansen træder særligt stærkt og euforiserende frem, er i italienske Paolo Sorrentino Oscar-nominerede film “Den store Skønhed”.
De kulørte festscener i filmen, hvor den kreative overklasse danser vildt, intenst og med ægte sydlandsk sensualitet til Bob Sinclars mix over sangen “Far l’Amore”, laver et superattack på sanserne. De scener bliver siddende i krop og sjæl, længe efter at rulleteksterne er løbet ned over de smukke, romerske stemningsbilleder. Fuldstændig ør og amourøst opstemt tager man sig selv i at sidde og rokke med på rytmerne i biografens mørke. De scener slår benene væk under én; det er som at stå på dansegulvet selv. (mere…)

Posted in Debatartikler | Leave a comment