Italiensk valgblues

Rom
Stemningen er trykket i Italien: En stor del af befolkningen føler sig for hver dag mere nedslået og afmægtig over, at Silvio Berlusconi bliver ved at poppe op og generobre sin indflydelse på landets politiske arena. Selv nu, efter at han i efteråret blev dømt for skattesnyd ved højesteret og smidt på porten i Senatet.

Lørdag stjal den 77-årige tidligere regeringsleder atter mediebilledet, da han dukkede op til et møde i det socialdemokratiske parti PD’s hovedkvarter i Rom. PD’s nyvalgte leder, Matteo Renzi, havde indbudt Berlusconi for at opnå et forlig omkring den nye valgreform, som landets politiske parter lige nu forsøger at få strikket sammen.

Reformen skal gøre det lettere for Italien at danne arbejdsdygtige regeringer efter fremtidige valg. Man ønsker ikke igen at ende i en situation som nu, hvor højre-og venstrefløjspartierne i den uhomogene samlingsregering har umådeligt svært ved at nå til enighed pga. de store interesseforskelle.
Internt i Socialdemokratiet skabte Matteo Renzis møde med Berlusconi røre. PD’s nylige lederskifte, der bragte den 38-årige florentinske politiker i front, har ikke løsnet op for de spændinger, der præger partiet. Dets mange fraktioner strides fortsat.

Den hurtigtsnakkende Matteo Renzi lod kritikken prelle af. Udadtil plejer han sit image som en moderne politiker, der kommunikerer sine budskaber ud via Facebook og Twitter, løber maratonløb og har skiftet bil og privatchauffør ud med tog mellem Rom og Firenze.
Når han entrer scenen i de italienske tv-talkshows, akkompagneres han af farvede blitzlys og pumpende popmusik. I befolkningen spår Renzi-tilhængerne, at han ved næsten valg bliver landets nye premierminister.

Andre har svært ved at se lyset i den fremfarende florentiner. Politikerleden synes aldrig at have været mere massiv i Italien. Det år, der er gået siden sidste valg, har politikerne brugt på at snakke – de er alle lige uduelige og tænker kun på at rage penge og materielle frynsegoder til sig, lyder klagesangen fra de frustrerede borgere.

Mødet mellem Renzi og Berlusconi blev gennemført lørdag som planlagt, og en flok af oprørske romere var på plads foran PD’s sæde, da Berlusconi – nuværende leder af højrefløjspartiet Forza Italia -ankom ud på eftermiddagen. De bød ham velkommen med buhråb og ægkastning. På mødet lykkedes det Renzi og Berlusconi at nå til et forlig omkring den ønskede valgreform.

Kritikken fra sine partimedlemmer forsøgte Renzi at tage brodden af ved at sige:
“I, der har regeret sammen med Berlusconi i 20 år, siger nu, at jeg ikke må tale med ham. Men jeg vil netop forhandle med Berlusconi og hans parti nu for ikke at skulle danne flere regeringer sammen med ham. Nu laver vi en klar lov, og det parti, der vinder fremtidige valg, vinder regeringsmagten for de følgende fem år.”
Lidt af et drømmescenarie i landet, hvis regeringer ikke har tradition for at være langtidsholdbare.

Den nye valgreform gør op med Italiens nuværende tokammersystem, så senatet fremover får mindre indflydelse. Tilmed hæves spærregrænsen. Hvis det ikke lykkes ét parti at få 35 pct. af stemmerne – og absolut flertal i parlamentet – vil man afvikle endnu en valgrunde.
Tiden vil vise, om det lykkes at få valgreformen forhandlet på plads. Og fremtidstroen løftet hos den deprimerede befolkning.

(Artiklen var publiceret i Jyllands-Posten fredag den 24. januar 2014).

This entry was posted in Ord på Italien. Bookmark the permalink.

Comments are closed.